Keramik er et af verdens ældste håndværk. Når ler formes og brændes ved høje temperaturer, forvandles det fra et blødt naturmateriale til et stærkt og holdbart materiale, der kan holde i mange år.
Hvert stykke håndlavet keramik er unikt og bærer præg af den, der har skabt det. Derfor bliver to emner aldrig helt ens.
At arbejde med ler er både et håndværk og en kreativ proces. Mange oplever, at keramik giver ro, fordybelse og glæden ved at skabe noget med egne hænder.
I Keramikkælderen arbejder vi primært med stentøjsler, som brændes ved høje temperaturer og giver stærk, holdbar keramik, der egner sig til daglig brug.
Der findes flere typer ler, blandt andet lertøjsler, stentøjsler, porcelæn og rakuler. De adskiller sig i sammensætning, brændingstemperatur og egenskaber – og du kan læse mere om de enkelte lertyper nedenfor.
Lertøjsler
Lertøjsler er en blød og smidig lertype, som har været brugt i tusindvis af år. Den brændes ved 950–1.100 °C og sintrer ikke fuldstændigt. Derfor er uglaseret lertøj porøst og kan optage vand.
For at kunne bruges til kopper, skåle og tallerkener skal lertøj dækkes af en glasur, som gør overfladen vandtæt. Lertøj kendes ofte på sine røde, orange eller lyse nuancer og er let at forme, men mindre stærkt end stentøj.
Stentøjsler
Stentøjsler er den mest anvendte lertype til brugskeramik. Den brændes ved 1.200–1.300 °C, hvor leret sintrer og bliver meget tæt, stærkt og næsten vandtæt.
Glasuren bruges primært til at tilføre farve, struktur og en rengøringsvenlig overflade. Stentøjsler findes i mange farver og kan være både glat og chamotteret.
I Keramikkælderen arbejder vi primært med stentøjsler, fordi det giver stærk og holdbar keramik til daglig brug.
Porcelæn
Porcelæn fremstilles af særligt rene råmaterialer og er kendt for sin hvide farve og elegante overflade. Det brændes ved 1.250–1.400 °C, hvor materialet sintrer næsten fuldstændigt og bliver meget tæt, stærkt og vandtæt.
Porcelæn virker let og fint, men er overraskende stærkt. Det kræver dog mere erfaring at arbejde med end både lertøj og stentøj.
Rakuler
Rakuler er udviklet til Raku-brænding og indeholder meget chamotte, som gør leret mere modstandsdygtigt over for de store temperaturchok under brændingen.
Man kan dog Raku-brænde de fleste lertyper, men rakuler mindsker risikoen for revner og brud og er derfor ofte det bedste valg.
Ved Raku tages emnerne ud af ovnen ved ca. 950–1.000 °C og lægges i savsmuld eller andet brændbart materiale. Det skaber de karakteristiske krakeleringer og sorte nuancer. Da rakuler ikke sintrer fuldstændigt, bruges Raku-keramik primært til dekorative formål.
💡 I Keramikkælderen afholder vi også Raku-kurser, hvor du kan opleve denne fascinerende brændingsteknik
Hvad sker der, når ler brændes?
Når ler brændes, gennemgår det en række permanente forandringer. Først fordamper vandet, og derefter mister leret sine plastiske egenskaber. Herefter kan det ikke længere opløses i vand.
Ved ca. 900–1.000 °C er leret forglødet. Det er blevet hårdt og kan håndteres, men er stadig porøst og suger vand.
Efter forglødningen kan keramikken dekoreres med begitning og glasur. Ved glasurbrændingen, typisk 1.200–1.300 °C for stentøj, sintrer leret. Lerpartiklerne smelter delvist sammen, materialet bliver tættere og stærkere, og stentøjet bliver næsten vandtæt og frostsikkert.
Samtidig smelter glasuren sammen med keramikken og danner en smuk, slidstærk og holdbar overflade.
Hvad er Glasur/Begitning?
Glasur og begitning på keramik fungerer på samme måde som maling på et lærred – de giver værket sin farve og beskyttelse. Glasur laves af pulveriserede mineraler og stenarter, som blandes med tilsætningsstoffer for at opnå den ønskede effekt. Glasuren skaber en glasagtig overflade, der både beskytter og dekorerer keramikken.
Før glasuren påføres, skal keramikken som regel forglødes (brændes ved en lav temperatur). Dette forberedende trin gør, at leret bliver fast nok til at kunne modstå den videre behandling. Dog kan der være undtagelser, hvor visse glasurtyper kan påføres, før keramikken er forglødet – det afhænger af både lerets og glasurens sammensætning.
Når glasuren er blandet med vand, påføres den på den forglødede keramik. Dette kan gøres på forskellige måder: du kan hælde, dyppe, sprøjte eller pensle glasuren på emnet, afhængigt af hvilken effekt du ønsker at opnå.
Efter påføring af glasuren skal keramikken brændes igen for at glasuren smelter og hæfter sig til leret. Denne brænding er vigtig, da den sikrer glasurens holdbarhed og den ønskede finish. Brændingen af glasur afhænger både af leret og glasurens type, og det er vigtigt at følge de korrekte temperaturer for at undgå, at leret smelter eller får skader. Derfor brændes de forskellige lertyper ofte adskilt, da de kræver forskellige temperaturer. Glasurbrændingen kan tage flere timer, og ovnen skal få lov til at køle af, før den kan åbnes.
Hvad er Raku?
Raku er en gammel japansk brændingsmetode, som har vundet popularitet i nyere tid. Traditionen stammer fra Japan i det 15. århundrede og blev opdaget efter en naturkatastrofe. Ifølge historien fik pottemagere en opgave om hurtigt at producere tegl, og for at fremskynde processen begyndte de at tage de varme tegl direkte ud af ovnen. Til deres store overraskelse revnede eller gik teglene ikke i stykker, som de havde forventet. Denne overraskende holdbarhed skyldtes det høje saltindhold i leret, som kunne modstå de hurtige temperaturændringer og den hårde behandling.
Raku-brænding er unik, da den involverer at tage den varme keramik ud af ovnen, mens den stadig er glødende, og derefter nedsænke den i en kold væske, såsom vand eller savsmuld. Denne dramatiske temperaturforskel skaber karakteristiske revner og farvevariationer i glasuren, hvilket giver hvert stykke et unikt og ofte rustikt udseende. Teknikken er populær blandt keramikkere, der ønsker at skabe uforudsigelige og kunstneriske effekter i deres værker.
I 1900-tallet begyndte keramikerne at eksperimentere med reduktionsteknikker i deres værker. En amerikansk keramiker udvidede denne proces ved at placere de meget varme keramik i en lukket beholder med brændbart materiale. Dette skabte et væld af nye farvestrukturer og udvidede glasurernes farvespektrum. Teknikken blev senere bragt til Danmark i slutningen af 1960'erne af Finn Lynggaard, som introducerede raku-brænding til danske keramikere.
Raku kursus hos Keramikkælderen
Raku-kurset hos Keramikkælderen foregår over to mødegange:
Mødegang 1: Vi starter med at fordybe os i lerets magi og eksperimenterer med forskellige teknikker. Her laver vi en bred vifte af emner (valgfrit) og begynder at forstå lerets egenskaber og muligheder.
Mødegang 2: Efter at jeres keramik er forglødet og klar til den næste fase, er det tid til glasering. I vælger jeres egne farvekombinationer og påfører glasuren. Vi afslutter kurset med at brænde jeres værker i en stor raku ovn i haven, som er en autentisk del af raku-brændingens kunstneriske proces. Derefter kommer jeres keramik i reduktionstønde med sagsmuld og aviser hvor den får sit karakteristiske udseende
. 
