Keramik, det hotteste inden for den kreative verden i dag. Du kender det formentlige fra din tid i folkeskolen, hvor du fik en klump ler i mellem hænderne som blev formet, tørret og til sidst brændt. Processen er stadig det samme om det er for nybegynder eller hos en dygtig keramiker.
Der findes nogle typer af ler men den mest kendte er stentøjsler, porcelænsler, lertøjsler og rakuler. Forskellen ligger i lertypen og den temperatur den brændes ved.
Lertøj er en porøst lertype der brændes ved lavere temperatur end f. eks stentøj og kan kun bruges til brugskunst hvis leret bliver lukket helt med glasur, grundet lertøj ikke er vandtæt. Brændingstemperatur for lertøj er op til 1100 °C
Stentøj er god til brugskunst pga. den brændes ved høj temperatur og bliver dermed helt vandtæt, frostsikker og kan anvendes i bageovne, tåler opvaskemaskine samt at stå udenfor om vinteren. Stentøj brændes fra 1100 - 1300 °C
Porcelæn er typisk hvid ler og dens egenskaber gør at den kan anvendes til meget tynde produkter. Produkte af porcelænsler bliver massiv, isoleret og trykfast, der gør den perfekt til brugskunst. Porcelænsler er den der tåler den højeste temperatur af alle lertyper, brændes fra 1200 til 1600 °C
Rakuler - der findes ikke egentlige rakuler men den ler der bruges til arbejdet skal være meget stærk, da det bliver behandlet hårdt. Efter skærven er tør skal den forglødes i almindelig keramikovn. Det gør leren stabil og klar til at der bliver lagt glasur på (glasur der smeltes ved lav temperatur, på 800-1000 °C)
Hvad sker der ved brænding:
Ved temperaturer mellem 300 og 400 grader fordamper vandet mellem ler krystallerne, ved temperaturer over 500 grader nedbrydes ler krystallerne og krystalvandet forsvinder, leren har nu mistet sine plastiske egenskaber. Ved temperaturer op til 900 °C er det keramiske materiale stadig porøst, kun delvist vandtæt og ikke frostsikkert. Ler som har været igennem brænding op til 900 -950 °C er nu forglødet og klar til begitning eller glasur påføring.
Ved temperaturer på ca. 1000 °C sker der en sintring af leret, hvorved de enkelte partikler begynder at smelte sammen og porøsiteten forsvinder og keramikken bliver vandtæt samt at den kan tåle frost.
Til sidst påføres der begitning eller glasur på keramikken, som brændes ved 1200-1350 °C
Den bedste måde at brænde sit keramik:
Trin 1: starte med 150°C i timen til 600 °C - sæt proppe i ved 600 °C
Trin 2: anbefales 200-250°C i timen til der er 100°C til toptemperatur
Trin 3: 100°C/t i de sidste 100 grader.
Når brændingen er slut skal ovnen få lov til at køle ned, god ventilation vil hjælpe på dette. Ved 600 °C kan propper i ovnen fjernes, ved 200°C kan ovnen åbnes på lille klem og ved 100°C kan den åbnes. Denne proces kan godt tage op til 24 timer, afhængigt af ovnstørrelse, mængde i ovnen og omgivelserne/ventilationen.
Hvad er glasur/begitning
Glasur / begitning på keramik er samme som malerens maling. Glasur laves af pulveriserede mineraler og stenarter samt blanding tilsætningsstoffer.
For det meste skal skærven/keramikken forglødes før den kan glaseres men nogle gange kan skærven glaseres inden brænding, men det afhænger af glasurtypen.
Efter at glasuren er rørt op med vand, påføres den det forglødede emner. Dette kan gøres ved at hælde, dyppe, sprøjte eller pensle glasuren på.
Når glasuren er tør, skal keramikken brændes igen. Brænding af glasur afhænger af hvilken type ler der er brugt, som og glasuren.
Ved forkert temperatur kan leret smelte, derfor er det vigtigt at brænde de forskellige lertyper adskilt. Glasurbrændingen varer mange timer, og ovnen skal køle af før den kan åbnes.
Hvad er Raku
Raku er en gammel asiatisk brændingsmetode som er blevet populær igen.
Historien siger at den opstod efter en naturkatastrofe i det 15.århundrede i Japan, hvor pottemagere fik en opgave hurtigt, at lave tegl og for at det skulle gå hurtigt begyndte de at tage det varme tegl ud af ovnen, og til sin overraskelse fik teglen hverken revner eller gik i stykker. Det var pga det høje saltindhold i leret at den kunne overleve så hård behandling.
Det var dog i 1900-tallet at keramikerne begyndte at lave reduktion af deres værker og det var en amerikaner der udvidede processen med at lægge de meget varme skærv ned i en lukket beholder med brændbart materiale for at udvide farvespektrum for glasurerne. Det var Finn Lynggaard der i slutningen af 1960 bragte rakuteknikken til Danmark.
Raku kursus hos Keramikkælderen foregår over to gange.
Mødegang 1: Første gang fordyber vi os i lerets magi og laver lidt af hvert (valgfrit).
Mødegang 2: Her er jeres keramik blevet forglødet og det er nu klar til glasering af jer. I vælger jeres egne farvekombinationer, glaserer og derefter brænder vi jeres raku efter kunstens regler, som er i en stor tønde i haven
